Hvis der ikke alllerede eksisterede en film med titlen 'Verdens bedste far', ville den typiske Fars Dag-titel passe udmærket til filminstruktøren Matt Ross' nye film 'Captain Fantastic', der har Viggo Mortensen i hovedrollen som en af filmhistoriens måske mest progressive fædre.
Således skriver filmbladet Variety om filmen 'Captain Fantastic', der i dag er blevet udtaget til filmfestivalen i Cannes.
Refns gyser-film udtaget til Cannes
Hans kone begår selvmord
Filmen 'Captain Fantastic' tager udgangspunkt i familefaren Ben, der har tilbragt et årti tilbagetrukket i skoven sammen med sin kone og sine sine seks børn. Storfamilien er flyttet langt ud i naturen i flugt fra kapitalismens åg, og her har far Ben forsøgt at lære sine børn, hvordan man overlever. Familien fejrer f.eks. ikke jul, men fejrer i stedet 'Noam Chomsky Dag'.
Men da moren i familien begår selvmord, kommer der en pludselig ende på eventyret i naturen. Og Ben er nu sammen med sine seks børn tvunget til at forlade sit hjemmebyggede paradis og vende tilbage til civilisationen.
Udover dansk/amerikanske Viggo Mortensen er den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn også udtaget til festivalen med sin nye film 'Neon Demon'. Og Mads Mikkelsen skal sidde i festivalens jury.