Man troede egentlig, at relanceringen af Led Zeppelin-kataloget, som guitaristen Jimmy Page gennemførte sidste år, var overstået, men der er en udgivelse mere i støbeskeen.
'BBC Sessions', der oprindeligt udkom i 1997, genudgives 16. september som en tredobbelt opsamling. Otte af sangene har aldrig tidligere været udsendt - tre af dem er fra indspilninger fra 1969.
Kopikrise: Led Zeppelin-strid fortsætter
Dom: Led Zeppelin-hit er ikke plagiat
Et af de nye numre hedder 'Sunshine Woman', som Led Zep kun optrådte med en enkelt gang.
Tidlige versioner af 'I Can't Quit You Baby', 'You Shook Me', 'Communication Breakdown' og 'What is and What Should Never Be' er også inkluderet.
Nærmest telepatisk
Jimmy Page har - som sædvanlig - stået for re-masteringen, og han har svært ved at skjule begejstringen.
- Led Zeppelin var et band, der ændrede tingene markant, hver gang vi spillede... Vi blev tættere og tættere, til det til sidst blev nærmest telepatisk, siger han.
Led Zeppelin: Plagiat-anklage er langt ude
Bedøm selv: Ikonisk sang anklaget for plagiat
Nyheden om udgivelsen kommer, som bandet netop er blevet frikendt for at have 'stjålet' dele af kongesangen 'Stairway to Heaven' fra et instrumentalnummer med gruppen Spirit, der havde guitaristen Randy California som mest kendte medlem.