H.K.H. Kronprinsen af Japan på besøg i Danmark

Den 15.-20. juni 2017 er Hans Kejserlige Højhed Kronprins Naruhito af Japan på besøg i Danmark.

Besøget finder sted i anledning af fejringen af 150-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan i 2017. Jubilæet vil blive fejret med en række kulturelle arrangementer i Danmark og Japan. H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsen af Japan er protektorer for jubilæumsfejringen. 

I forbindelse med besøget er H.M. Dronningen vært ved en frokost på Fredensborg Slot den 18. juni, og Kronprinsparret er værter ved en middag i Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg, den 19. juni.