Der skulle et politimord til, før christianitterne indså, at noget måtte laves helt om på fristaden. I nogle lokalhistoriske dage i begyndelsen af september rev de indfødte pushernes boder ned. Det så ud, som om Christiania igen kunne ånde frit.
Aktionen mindede om den såkaldte junkblokade tilbage i 1979. På det tidspunkt var fristaden præget af, at mange christianitter var afhængige af hårde stoffer som kokain og heroin, som fristaden var blevet et naturligt trækplaster for.
Det lykkedes for beboerne at smide både misbrugere og pushere ud, så der kun var hash tilbage. Det gav respekt i befolkningen og dermed også muligheden for at forlænge sin autonomi.
Men selvbestemmelsen blev med tiden til selvtilstrækkelighed. Fristadens boligpolitik forekommer den dag i dag komplet usolidarisk, og hashhandlen blev overtaget af rockere.
Udskuddene i klubber som Hells Angels står for det fuldstændig modsatte af Christiania. Når de to grupperinger alligevel fik et skæbnefællesskab, skyldtes det kombinationen af christianitternes lyst til at ryge hash og rockernes lyst til at tjene penge på det. I deres 35 år lange skævert lod christianitterne sig købe af landets mest hærdede kriminelle.
Derfor var det et gennembrud af de store, da Pusher Street blev ryddet af Christianitterne i sensommeren. Men læren af junkblokaden er, at selvbestemmelsen på Christiania ikke er holdbar. Derfor var det et godt og nødvendigt skridt at etablere et samarbejde med politiet, der for et par dage siden fandt en jointfabrik styret af Hells Angels i et skur på Christiania.
Det gælder for enhver gruppering, der vender ryggen til resten af samfundet, at der opstår en overhængende fare for, at voldsmonopolet bliver overtaget af kriminelle.
At magten tildeles et fællesmøde, kan give god mening, hvad enten det er i bz eller på Christiania. Men over for systematisk vold kan kun de færreste kæmpe imod med tungen.
Over for systematisk vold kan kun de færreste kæmpe imod med tungen
Derfor er mange af de smukke initiativer, som blev etableret fra Christiania og frem, endt i voldsomme konfrontationer mod politiet, som på deres side også har udvist en særegen magtfuldkommenhed. Det så man med uropatruljens kamp mod bz, men også i den aktuelle hashsag om en anklagers påvirkning af politividner.
»Vold og terror må og skal mødes med afsky, men udenomsparlamentarisme og ’civil ulydighed’ er en uundværlig del af et levende demokrati«, skrev Benedicte Toftegaard med fortid i den tidlige bz-bevægelse i en Kronik i lørdags. Hendes oplevelse var, at bz så ned på fagbevægelsen og dermed gik glip af en stærk, politisk alliance, men i stedet blev et selvtilstrækkelig voldsmiljø.
BENEDICTE TOFTEGAARD
Bevægelser, der opstår som initiativer nedefra i opposition til det etablerede samfund, er meget værd. De er signaler om nye strømninger og ideer, men ofte er de også ventiler for utilpassede unge, som kan være med til at danne nye fællesskaber. Og så åbner de øjnene på middelklassen, når den er sunket ned i de vaner, som gør deres efterkommere vanvittige.
Thylejr, Christiania og bz var eksperimenter, som viste, at man kan indrette sig på andre måder end under PH-lampen i en rolig forstad. Det har haft en fantastisk afsmittende effekt og er en del af forklaringen på, at der i dag er stor interesse for at indrette sig i nye, bæredygtige kollektiver.
Synet på hash er også under forandring. Overborgmesteren går ind for legalisering, og medicinsk cannabis er lige om hjørnet. Også det peger på, at der er sket en tilnærmelse mellem eksperiment og etableret, mellem fristad og forstad.
Et eksperiment som Christiania er i virkeligheden først en succes, når det er smeltet sammen med det samfund, som det i sin oprindelse opponerede imod. Til den tid har både samfund og eksperiment lært af hinanden, og det er tid til, at nye eksperimenter opstår andetsteds.
På et enkelt punkt bør staden dog forblive fri – for biler. Hvis store eksperimenter omvendt lykkes med at forskanse sig fra omverdenen, opstår der en negativ dynamik. Det ligger i begrebet eksperiment, at det er noget midlertidigt, som skal afprøve noget særligt.
For hvis det vil forblive sit oprindelige eksperiment, ender det i stedet med at blive forstokket og konservativt på sin egen måde. Det bør derfor være eksperimentets mål at gøre sig selv overflødigt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar