Han ser lidt træt ud; ikke slidt, bare træt. Det er forståeligt nok, for han er lige kommet hjem fra en professionel rejse til London, og aftenens middagsservering begynder om lidt.
Alligevel har han med få timers varsel indvilget i at stille op til interview. Han skal lige i gang; men det varer ikke mere end fem-ti minutter, før vi når frem til noget af det, der dag efter dag tænder lyset i øjnene på ham. Flere gange lægger han kortvarigt sin hånd på min, som vil han gøre mig opmærksom på, at dette er vigtigt. Det lader til, at han for længst har glemt rejsen hjem fra London og de spændte middagsgæster i restauranten, der venter på at få et glimt af Massimo Bottura, manden bag Osteria Francescana, som ligger nummer et på restaurantlisten World’s 50 Best.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter