Håndbold: I danske medier er Nikolaj Jacobsen blevet udpeget til favorit som ny landstræner for det danske herrelandshold. Hans klub Rhein-Neckar Löwen har heller ikke noget problem med at han varetager tjansen som dansk landstræner, hvis han samtidig passer sit job i den tyske klub indtil kontrakten udløber i 2020. Foreløbig har bundesligaklubben dog intet hørt fra Dansk Håndbold Forbund, oplyser Rhein-Neckar Löwens talsmand, Christopher Monz, til Ritzau.
Fodbold: Liverpool-legenden Steven Gerrard er ifølge Sky Sports blandt favoritterne til at overtage managerposten i League One-klubben MK Dons. Efter to sæsoner i Los Angeles Galaxy har den tidligere engelske landsholdsanfører stoppet sin aktive karriere, og han er i gang med at færdiggøre sin træneruddannelse. Gerrard har også været sat i forbindelse med en rolle i sin gamle klub Liverpool og den skotske storklub Celtic.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter