Mennesker kan roligt indtage genmodificerede fødevarer uden at sætte hverken helbredet eller miljøet over styr. Det mener et flertal i Det Etiske Råd.

Ti ud af rådets 14 medlemmer peger på, at der er masser af anerkendt forskning, som viser, at genmodificerede fødevarer ikke er farligt for mennesker.

Blandt andet viser forskningen, at genmodificerede fødevarer har en effekt på, hvor mange pesticider landbruget bruger.

-Vi har kigget på en gennemgang af 144 videnskabelige studier. De viser, at man ved brug af genmodificerede afgrøder gennemsnitligt reducerer brugen af pesticider, siger Thomas Ploug, der udover at være medlem af Det Etiske Råd, er professor i anvendt etik og afdelingsleder ved Aalborg Universitet København.

De resterende fire medlemmer mener ikke, der er nok beviser for, at genmodificering er ufarligt

Kan have positiv effekt

De ti medlemmer af Det Etiske Råd peger også på, at genmodificerede fødevarer på sigt vil kunne afhjælpe store problemer som hungersnød i fattige lande. Derudover vil det kunne bidrage til et mere miljøvenligt landbrug, hvor man bruger mindre gift.

- Siden 2014 har det været muligt at dyrke genmodificerede kartofler i USA, hvor man har fjernet et stof, som, man ved, fremkalder kræft. Det vil sige, at man får en sundere kartoffel, siger Thomas Ploug.

Ifølge Thomas Ploug eksperimenterer man for eksempel med at tilføre A-vitaminer til ris. Det vil være gavnligt i især Sydøstasien og Afrika, hvor mangel på A-vitamin er kilde til sygdom og død.

- Vi får sundere ris, sundere mennesker, og vi undgår, at mennesker dør, siger han.

Thomas Ploug understreger, at Det Etiske Råd fastholder, at der skal stilles krav til, hvordan man gennemfører forskning på området. Men der er grund til generelt at se potentialet i genmodificering, f0rdi man kan bruge det til positive ting.

Bare en teknik

Også andre ser fordelene ved genmodificering. En af dem er Jan Pedersen, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet.

Når man genmodificerer fødevarer, ændrer man ifølge ham på de egenskaber, som organismen - for eksempel en plante - er udstyret med fra naturens hånd.

Ifølge Jan Pedersen bør man derfor anskue genmodificering som en teknik, man kan vælge at bruge på en positiv måde.

- Det, jeg har set af resultater, er, at man kan bruge det meget positivt, så det kan være til gavn for udbyttet, klima og miljø, men det afhænger af, hvad vi bruger den til.

Det betyder, at man kan mindske hungersnød, fordi man ved hjælp af teknikken kan få flere fødevarer og et mindsket spild på marken.

Jan Pedersen understreger, at genmodificering af samme grund også kan bruges til noget dårligt. Det vil altid afhænge af, hvad der er formålet, mener han.

- Man kan for eksempel godt få planter til at være mere giftige eller give et lavere udbytte, hvis det er det, man vil.