995 kroner kostede det for fire uger på Mallorca, da Simon Spies for 60 år siden sendte de første danske charterturister sydpå.

En ‘beskeden betaling’ argumenterede Spies i sin programbeskrivelse fra dengang for at ‘føre et rigmandsliv, der måske til at begynde med kan virke lidt overvældende på os ganske almindelige danskere’.

I dag er det ikke drømmen om et rigsmandsliv, der tiltrækker danske turister til ferieøen, og der er i det hele taget meget, der har ændret sig fra dengang turen derned tog fire dage til i dag, hvor det er en flyvetur på 2,5 time.

Men en ting er forblevet uændret: danskerne elsker Mallorca.

En præst i Esbjerg fik en idé

Ideen til charterrejseformen, hvor hotel og transport kommer i en pakke, opstod egentlig allerede i begyndelse af 1950’erne, hvor Eilif Krogager - også kendt som Tjæreborgpræsten - begyndte at sende de første danskere på busture til Spanien.

Men det var rejsekongen Simon Spies, der gjorde begrebet grisefest landskendt ved at fragte danske turister sydpå til gilde med helstegt pattegris og litervis af alkohol.

- Charterferien var en form for hedonisme, hvor man flippede ud og brød datidens strikse grænser for hverdagsadfærd. Det gav en ny form for frihed, som samtidig var en meget fordansket, tryg og fællesskabsorienteret ferie, siger historiker og museumsinspektør på Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup.

Størstedelen af danskerne havde dengang aldrig været uden for landets grænser.

- Men det ændrede sig radikalt med charterrejsen. Nu kunne den almindelig lønmodtager komme udenlands, hvis de vel at mærke knoklede for det - for det kostede trods alt en del penge, siger historikeren.

Sydens sol var fascinerende

Hos Kaj og Tove i ‘den danske bar’ kunne man rafle om et glas champagne og udveksle ‘nyheder om alle de rædsomheder, som øens skandinaviske befolkning har bedrevet siden sidst’, lyder det blandt andet i Spies’ rejseprogram fra 1957.

Det var Simon Spies, der tjente pengene på danskernes nyfundne rejselyst, da han under slogans om sol, strand, sex og sprut fik mængden af solgte danske charterrejser til at stige støt op gennem 1960'erne og 1970’erne.

Margit Bech Vilstrup peger på, at det at slippe væk fra hverdagens forpligtelser og stramme konventioner var essentielt for charterferiens popularitet.

- Selvom det har været eksotisk og fascinerende at komme til sydens sol, så har det været et meget fordansket Mallorca, man tog til. Man spiste dansk mad, havde dansktalende guides og boede på et hotel med andre danskere, siger hun.

Grisefesten døde for længe siden

Nutidens charterrejse til Mallorca ser dog noget anderledes ud, fortæller kommunikationschef hos Spies, Torben Andersen. For selvom at der denne sommer er ‘dansk stormløb’ på Mallorca, hvor 230.000 turister fra danske lufthavne lander på øen, så er det ikke ‘danskerferien’, der stadig får tusinder til at rejse derned, fortæller kommunikationschefen.

- Grisefesten døde for mange år siden, og i dag er vi blevet så internationale og vant til at rejse, at vi ikke går efter det danske længere, fortæller han.

- Mallorca har været indgrebet af grisefest i gamle dage, men der bliver slet ikke festet som dengang. For når danskerne tager på ferie i dag, er det ikke for at svælge i billig rødvin og halvdårlig mad. De vil have kvalitet og aktiviteter, fortsætter kommunikationschefen og fortæller, at sol og strand stadig er Mallorca, og at det er et ligeså stort trækplaster som for 60 år siden.

Vejret er godt, vandet er varmt, og maden er god. Der er natur og storby. Man kan bade eller leje cykler. Ja, man kan få det hele, siger Torben Andersen og fortsætter:

- Og så er det en tryg ø, hvor det er nemt at komme rundt, og det tiltrækker især mange børnefamilier.

Charter tiltrækker et bredt publikum

At børnefamilierne især er tiltrukket af charterrejsen genkender Jakob Lauring, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og har forsket i charterturismen.

-En chartertur er en simpel og billig vare, hvor man ikke behøver at forholde sig til så meget logistik. Det er let af gennemskue, hvad man får, og så er der stadig mange muligheder for at lægge, hvad man vil, ind i ferien, forklarer han og fremhæver ‘det nemme og billige’, som årsagen til at charter tiltrækker et bredt publikum.

- Jeg har eksempelvis selv været på charter flere gange, selvom jeg også har været rygsækrejsende af flere omgange. Charter tiltrækker ikke kun én bestemt type, uddyber han.

Han peger på, at behovet og værdierne blandt ferieforbrugeren har ændret sig fra 1960’erne til i dag, og at charterguiderne opildner til fællesskab blandt de danske chartergæster forgæves.

- Vi er blevet mere individualistiske i vores tilgang til ferie, og det behov kan charterrejsen stadig dække, fordi formen er tilpas åben til forbrugernes forskellige idealer for en god rejse, siger han.

Stiv på Mallorca er dårlig smag

Allerede i 1957 skrev Simon Spies om øens mange muligheder. Gæsterne kunne tage ud at fiske, ride, spille tennis, spille golf, stå på vandski, gå på ‘undersøisk jagt i frømandsustyr eller male videre på ‘den lille akvarel De pludselig er begyndt på’ (…) mens andre napper en lille formiddagsdrink i en af de talrige barer’.

Og netop øens drikfældige ry kan ikke sælge rejser til danskerne længere, vurderer Jakob Lauring fra Aarhus Universitet.

- Det er ikke så højkapital i dag at skulle ned at drikke sig fuld på Mallorca som at leje en bil og køre rundt i bjergene, siger forskeren.

Hvis fordommene om Mallorca stadig hænger ved, så er det fordi, man aldrig har været der, mener Torben Andersen fra Spies.

Udbyderne af charterrejser og de klassiske charterdestinationer har formået at forny sig og tilpasse sig de krav, som de ferierejsende har idag, og det handler om tryghed og en ferie, der fungerer, siger han og fortæller, at Spies for fem år siden forsøgte at genskabe en retro-tur fra grisefestens og Simon Spies’ dage.

- Men vi kunne simpelthen ikke finde udstyret til det, afslutter han.