I dag kommer der ustandseligt banebrydende nyt fra universet, takket være især de to store rumteleskoper Kepler og Hubble.

Faktisk var to danskere med til for alvor at sætte gang i de astronomiske opdagelser for flere hundrede år siden.

I 1572 gjorde den danske videnskabsmand Tycho Brahe en skelsættende astronomisk opdagelse, da han så noget, som han troede var en ny stjerne. Hidtil havde man troet, at stjernehimlen var uforanderlig.

Godt 100 år senere beviste astronomen Ole Rømer ved hjælp af Jupiters måne Io sin revolutionerende teori om, at lyset har en hastighed. - Det er én af grundstenene i fysikken i dag.

Rømer var Tycho Brahes arvtager

Ole Rømer opfattede sig selv som Tycho Brahes arvtager, og han mente også, at han var en dygtigere videnskabsmand end sin forgænger.

Han havde også noget at have det i, for han blev sat til at samle Tycho Brahes optegnelser fra Brahes observatorium på øen Hven i Øresund. Derfor kunne han sammenligne sig selv og Brahe.

Det første af seks programmer i serien 'Store Danske Videnskabsfolk' sæson 2 på DR K i aften fortæller historien om Ole Rømer.

5 ting du bør vide

DR Viden har bedt tilrettelægger og redaktør på DR K’s serie ’Store Danske Videnskabsfolk’ Martin Sundstrøm pege på fem ting, vi bør vide om Ole Rømer - ud over, at han levede fra 1644 til 1710.