Flere nyheder

 
Musik
Roskilde Festival 2017

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Roskilde Festival 2017
Fre. 28. apr. 2017
kilde: KultuNaut

Roskilde Festival kan nu offentliggøre spilleplanen med tider og scener for alle 179 koncerter. Som sidste nye navne annonceres den legendariske rapper Nas sammen med Cult of Luna, Freddie Gibbs, Trap Them og Young M.A.

New York-rapperen Nas er en genuin sværvægter fra den amerikanske hiphop-scen. Han er især elsket for sin klassiske debutplade Illmatic, der i dag er bredt anerkendt som én af verdens måske bedste hiphop-plader.

For få uger siden kunne Nas omsider bekræfte, at hans næste album udkommer senere i 2017, så Roskilde Festivals deltagere kan glæde sig til nye numre og naturligvis klassikere som "The Message", "If I Ruled the World (Imagine That)", "N.Y. State of Mind" og "I Can".

Programmets amerikanske hiphop-udvalg styrkes yderligere med Freddie Gibbs og Young M.A, mens metalfans kan glæde sig til Cult of Luna og Trap Them.

Roskilde Festival 2017 finder sted fra lørdag 24. juni til lørdag 1. juli 2017.

Spilleplanen kan ses og downloades her